Store forventninger til nyt samarbejde mellem KSN Industri A/S og Bio-Circle Surface Technology
18.08.2022
Med aftalen kan KSN Industri nu tilbyde bæredygtige og effektive totalløsninger til deres kunder, som opnår både økonomiske og miljømæssige fordele.
På billedet ses afdelingsleder Martin Jepsen og direktør Carsten Bødker hos Bio-Circle Danmark og direktør Per Rasmussen og salgsansvarlig Michael Jacobsen fra KSN Industri A/S foran et vaskeanlæg til Danfoss, hvor Bio-Circles produkter skal anvendes.
KSN Industri A/S i Bjerringbro indgik i slutningen af juni 2022 kontrakt med Bio-Circle Surface Technology ApS i Ringe, som er et datterselskab af tyske Bio-Circle Surface Technology Gmbh i Gütersloh ved Bielefeldt med mere end 160 ansatte og bliver samarbejdspartner og distributør i Danmark indenfor vandbaserede væskeløsninger til affedning, rensning og korrossionsbeskyttelse af emner i vaskemaskiner til procesvask.
- Vi har mere end 600 vaskeanlæg i drift og har længe haft et ønske om at kunne tilbyde en totalløsning, og det efterspørges i stigende grad af vore kunder siger Per Rasmussen, der er direktør hos KSN. Bæredygtighed har været et centralt omdrejningspunkt i vores valg af leverandør, og vi er stolte af at blive Bio-Circles samarbejdspartner i Danmark, der udvikler og leverer effektive og bæredygtige løsninger, som forbedrer produktionseffektiviteten, sikrer energibesparelser og reducerer vandforbruget og miljøbelastningen.
Bio-Circle Surface Technology ApS – I daglig tale Bio-Circle – er det brand som over de sidste 30 år har stået for udvikling, produktion og distribution af bioteknologiske produkter til overfladebehandling inden for industrien. Kunderne har god gavn af, at KSN og Bio-Circle har direkte og daglig kontakt, da det giver kunderne adgang til specialister fra begge firmaer, samt adgang til laboratorie og testfaciliteter.
Kunderne kan besøge os og udføre test på afrensning af emner, samt få et oplæg til den videre proces siger Martin Jepsen, som er afdelingsleder ved Bio-Circle og tilføjer, der bliver altid lavet en rapport på testforsøgene og derefter udformet en proces optimeringsplan, som synliggør besparelserne på miljøaftryk, energiforbrug og den forventede kvalitet.
Vi går meget op i, at kunden har den dokumentation, vi ser som en nødvendighed for et godt arbejdsmiljø og en god kvalitet. Vi ved at kunderne stiller høje krav til kvalitet og et godt arbejdsmiljø og derfor har de fleste af vores produkter en NSF fødevaregodkendelse og er uden flygtige organiske stoffer (VOC) siger Carsten Bødker – direktør ved Bio-Circle.
Aftalen mellem KSN og Bio-Circle bliver et vendepunkt for begge firmaer, da vi i samarbejde nu kan tilbyde en komplet løsning til slutbrugeren. Aftalen er det naturlige valg for begge firmaer, da både KSN og Bio-Circle aldrig har gået på kompromis med kvalitet og den service der ydes til kunden, fortæller Martin Jepsen.
For Bio-Circle er kunderne ikke bare kunder, vi ønsker at stille vores ekspertise til rådighed og hjælpe kunderne til endnu bedre løsninger. Sammen med KSN, vores egne konsulenter og serviceteknikere er vi overbeviste om, at vi i endnu højere grad kan opnå dette, samt påvirke markedet og være endnu mere synlige fortæller Carsten Bødker. At hjælpe kunden og skabe bedre løsninger er netop det, som KSN og Bio-Circle altid har set som det vigtigste tilføjer han.
Bredt produktprogram og rådgivning/service
Produktprogrammet er bredt med levering fra dag til dag og omfatter vandbaserede væskeløsninger til affedtning, rensning og korrossionsbeskyttelse af emner i vaskemaskiner til procesvask.
-Kundens succes er altafgørende og med vores ”Creating Solutions Together” tilgang tilbyder vi sammen med Bio-Cirle rådgivning omkring den løsning der skaber mest værdi for kunden, udtaler Per Rasmussen. Udover selve væskerne tilbyder KSN og Bio-Circle bl.a.:
- Vasketest af emner med udført rapport hos Bio-Cirle i Danmark og Tyskland
- Bad/væskeanalyse med måling af koncentration og korrossionstest m.m. i et fast interval
- Service i forme af badskift og tjek af dyser m.m.
- Gratis servicerens på maskiner
- Uddannelse af personale
- Adgang til web App
- Kunde specifikt manualer
- Proces optimerings plan
- Mm.
For mere information kontakt KSN på 86680300 eller læs mere på vores hjemmeside.